Da kornslagsperioden var ved at slutte omkring 1870, begyndte folket at vandre fra land til by, den såkaldte urbanisering. Dette betød at befolkningsvæksten i byerne steg betydeligt. Fabrikkerne efterspurgte arbejdskraft, fordi landbruget var begyndt at efterspørge varer, som fabrikkerne skulle producere og levere. Den stigende befolkning i byerne betød, at arbejdsgiverne havde masser af billige arbejdskraft til rådighed. De kunne presse lønningerne helt i bund, og hvis arbejderen ikke accepteret, så fandt arbejdsgiveren bare en anden. Arbejderne fik altså generelt meget dårlige lønninger, hvilket betød, at leveforholdene generelt var meget ringe. Fattigdommen herskede. Efterhånden blev arbejdsvilkårene dog bedre for de mange arbejdere, hvilket bl.a. skyldes, at fagforeningerne blev dannet, inspireret af England. Det var med til at arbejderne blev en organiseret gruppe. Fagforeninger blev brugt til at lægge pres på arbejdsgiverne for at få højere løn og bedre arbejdsvilkår.
Vi vil nu komme nærmere ind på arbejdernes vilkår ved hjælp af nogle interessante kilder. Den første kilde vi har valgt at analysere er "Den årlige arbejdstid for maskinarbejdere hos J.G.A. Eickhoff". Timerne er henholdsvis blevet inddelt i Normaltimer, Overarbejdstimer, Søndagstimer og Arbejdstimer i alt, i forskellige tidsperioder: 1850'erne, 1860'erne, 1870-73, 1880'erne, 1890'erne og 1900-1906.
Periode | Normaltimer | Overarbejdstimer | Søndagstimer | Arbejdstimer i alt |
1850’erne | 3208 | 157 | 384 | 3749 |
1860’erne | 3182 | 166 | 390 | 3738 |
1870-73 | 3211 | 32 | 392 | 3635 |
1880’erne | 3012 | 77 | 74 | 3163 |
1890’erne | 2963 | 62 | 46 | 3071 |
1900-1906 | 2886 | 35 | 15 | 2901 |
I 1850'erne ser man tydeligt hvor dårlige arbejdsvilkårene var. I gennemsnit arbejde de over 10 timer hver dag i et helt år, og havde masser af overarbejdstimer og vildt mange søndagstimer. Deres arbejdsvilkår var i en ringe tilstand og heldigvis blev det også bedre, men vi skal dog helt 1880'erne hvor man ser en lille fremgang. Fra 1850'erne frem til 1880'erne havde arbejdsvilkårene ikke ændre sig så voldsomt. Man ser tydeligt at arbejdsvilkårene er blevet forbedret i 1880'erne. Deres arbejdstimer er blevet formindsket meget, hvilket bl.a. kan skyldes fagforeningernes indvirkning, hvor man pressede arbejdsgiverne til at give dem bedre arbejdstider, og bedre vilkår generelt. Denne udvikling fortsætter i 1890'erne og i årene 1900-1906, hvor arbejderne knapt nok arbejdede om søndagene. Arbejdstimerne var blevet reduceret til 2.901 timer i forhold til de 3.749 arbejdstimer i 1850'erne, men også i forhold til de 3.163 timer i 1880'erne, hvilket viser at der skete en fortsættende udvikling fra 1880'erne. Ud fra denne kilde kan vi konkludere at arbejdsvilkårene var virkelige dårlige især i 1850'erne og frem til 1880'erne, hvorefter man kunne se en udvikling. Vi mener at fagforeningerne har haft en indflydelse for denne udvikling. Vi synes faktisk det er et overraskende godt resultat de har formået at skabe i starten af 1900-tallet. De havde det uden tvivl stadig, og måtte arbejde meget for føden og mange levede også stadig i fattigdom, men i forhold til vilkårene de havde tidligere, så skete der en stor udvikling.
28. oktober 1871: Læserbrev i >Socialisten<
I denne kilde får vi at vide, hvor hårdt arbejderne egentlig har det. Ofte må en arbejder, der har en familie med seks børn leve for fire mark om dagen. Disse mærker, er et foretagende fra Crome og Goldschmidts fabrik, hvor hver arbejder kan betale fødevarer med de mærker, han tjener i løbet af en uge. Arbejderne blev jaget bort fra bryggeriet, fordi de bedte om at få dagløn om søndagen. De skulle nemlig arbejde alle ugens dage og natten med for fem rigsdaler om ugen. Denne løn er ekstrem lav, hvilket viser, hvor dårlige forhold arbejderne egentlig havde.
Den generelle arbejder i Horsens beskrives som en nedbøjet træl, der får mig til at tænke på en krumrygget mand, der er blevet fuldstændig nedslidt af sit arbejde.
Kilden kan sagtens have tendens, da det er en arbejder selv, der beskriver en arbejders liv på fabrikken. Dog er den rimlig troværdig, da vi ud fra den anden kilde også kan se, hvor mange arbejdestimer arbejderne havde per uge. Samt hvor lavtlønnede de egentlig var.
